Dyreclairvoyance via foto – fotometri
Dyreclairvoyance via foto er fotometri
Hvis du har spørgsmål vedrørende dit dyrs velvære, trivsel og adfærd, så kan du sende mig et foto, køn og navn på dyret. Du sender mig også 3-4 spørgsmål og eventuelt nogle beskeder til dit dyr.
Jeg går ind i mit telepatiske rum med dyret hjemmefra og kommunikerer med det, og bagefter ringer jeg til dig.
I den efterfølgende telefonsamtale kan du stille uddybende spørgsmål om dit dyr. Fotometri er ligeså præcist, som hvis jeg møder dit dyr. Energi er energi og eksisterer på tværs af geografisk afstand.
Vi aftaler et tidspunkt dit dyr er i ro dvs. ligger og hviler hjemme eller står i sin boks i stalden. Du sender mig et foto af dit dyr, hvor jeg kan se dyrets øjne. Du oplyser køn, dyrets navn og dit telefonnummer. Du sender mig dine spørgsmål (3-4 stykker) og eventuelle beskeder til dit dyr.
På det aftalte tidspunkt kontakter jeg dit dyr og er i mit telepatiske rum med dyret i ca. 30 minutter. Jeg præsenterer mig for dit dyr og fortæller, hvorfor jeg har taget kontakt til det.
Jeg indleder min kontakt med dyret med at få det til at fortælle mig om dets personlighed – hvis man kan sige et dyr har det. Denne beskrivelse er vigtig for at du som ejer ved, at det er DIT dyr jeg er i kontakt med. Derefter mærker jeg dit dyr igennem for smerte på dets krop. Smerte kan blandt andet give forklaring på ændret adfærd.
Nu er dit dyr ofte varmet op til videre dialog, og så stiller jeg dine spørgsmål og leverer dine beskeder.
Jeg afslutter med at høre, om dit dyr har mere, det ønsker jeg skal fortælle dig og nogle gange har dyrene en kærlig besked til dig. Jeg siger farvel til dit dyr og fortæller, at jeg nu kontakter dig og fortæller om vores samtale.
Du vil opleve, at dit dyr ofte ligger og småsover, mens jeg taler med det. Det er helt normalt, lad det endelig hvile – det er dybt koncentreret og ofte også træt og tørstig efterfølgende.
Jeg bruger også foto, når jeg skal finde forsvundne dyr. Her aftaler vi et tidspunkt jeg tuner ind på dyret. Vi kan af gode grunde ikke planlægge, at dyret er i ro når dette arbejde udføres.
Det er en god idé at have en blyant og en blok klar, når jeg ringer til dig, da jeg har meget at referere fra samtalen.
En hel session tager ca. en time.
MIN BEGRÆNSNING: Jeg tuner ikke ind på dyr, hvor ejer ikke selv retter henvendelse til mig. Jeg tager heller ikke spørgsmål om aflivning videre til dit dyr.
Jeg taler ikke med dit dyr, hvis du ved det er sygt, medmindre du har været til dyrlæge. Jeg er ikke dyrlæge og kan ikke tage ansvar for dit dyrs helbred. Men jeg bringer med glæde besked fra den åndelige verden om dit dyrs helbred og behandlingsmulighed/metode efter et dyrlægebesøg.
Vi mistede vores gamle kat for 2,5 år siden. Vi var tynget af sorg og besluttede os derfor at give en kat fra et internat en mulighed. Vi fandt Angel, en 7 årig Maine Coon. Vi vidste ikke meget om hendes fortid, udover hun og flere andre katte blot var
blevet efterladt.
Vi flyttede efter kort tid i en lejlighed. Angel viste ingen tegn på, hun ville ud. Jeg kunne dog fornemme, der var et eller andet. Jeg fandt Anne Mette via en veninde. Vi aftalte en dag, hvor Anne Mette ville tage kontakt med hende og vi efterfølgende
skulle snakke sammen. Anne Mette kunne beskrive Angels adfærd meget tydeligt.
Hun kunne fortælle om Angels og mine små ritualer, hvordan jeg taler meget med Angel. Hun fortalte også om, at Angel manglede sine kattevenner. Vi i familien blev derfor enige om, at vi ville finde hende en ven. Vi købte en Maine Coon killing på 1 år, som vi hentede hjem. De startede i hvert deres rum, men efter kun 2 dage, begyndte de at være sammen og de kan ikke undvære hinanden i dag ❤
Vi har fået en gladere kat, der er blevet mere tryg ved, når vi ikke er hjemme. Jeg kan klart anbefale Anne Mette til at kommunikere med dit dyr. Hun formidler på en skøn og naturlig måde �� – og I vil få en skøn indsigt i jeres dyr og derved få et
tættere forhold ❤
Jeg kontaktede Anne Mette, fordi hun havde hjulpet min venindes katte. Så det måtte jeg prøve. Min kat Fitta (betyder søde på færøsk) på næsten 14 år skal tage piller for lavt stofskifte, og det er en kamp at få hende til det. (har tre katte og hund, så det med
piller har jeg ligesom prøvet mange gange). Desuden tissede hun mange steder.
Anne Mette fik besked fra hende, om at hun ikke ville tage de piller, fordi det var tørt og ubehageligt. AM forklarede hende så, at det var nødvendigt og så svarede hun ok. Og der har ikke været nogen problemer siden. Ang. tisseriet siger Fitta, at hun vil ha´ orden i tingene.
Når de ligger og flyder, så tisser hun på det. Jeg har efterfølgende været opmærksom på, ikke at lade ting ligge på gulven som f.eks håndklæder, poser, tasker osv. Det er blevet meget bedre med det, men der sker lidt uheld engang imellem. Og det er min skyld, hvor jeg glemmer de ting.
Fitta fik også forklaret, hvorfor hunden ikke var her mere. Jeg mistede min Golden retreiver i sept. og var nødt til at køre til dyrelægen, hvor hun blev aflivet. Det var ellers meningen, at når det skulle være, så skulle det være herhjemme. (blev næsten 14 år).
Jeg er meget glad for clairvoiancen fra Anne Mette og har anbefalet mange til hende.
Jeg har af flere omgange benyttet mig at Anne Mettes evner til min hest Freja. Første gang vi havde besøg af Anne Mette, var forud for en periode jeg vidste ville blive svær for både Freja og jeg, Frejas bedste ven, og hans mennesker, skulle videre til en anden stald og med Anne Mettes hjælp fik vi forklaret Freja, hvorfor hun ikke skulle med og Freja kunne fortælle mig, hvordan jeg kunne hjælpe med at
gøre perioden lettere for hende.
Senere har Anne Mette hjulpet os med at vælge en god part, som ikke bare fungerede for mig, men også for Freja. I sidste weekend måtte vi igen have hjælp. Freja havde ændret meget markant adfærd over meget kort tid og jeg kunne ikke finde en god forklaring. Den oplagte var unoder, men jeg kender min hest godt og kunne mærke at der måtte være noget mere bag, som jeg simpelthen ikke opfangede og frustrationerne voksede fra begge parter. Efter at have talt med Freja gennem Anne Mette, fik jeg bekræftet min anelse – der lå noget mere bag – og selvom det ikke var noget som kunne fikses her og nu, er Freja blevet hørt og forstået og vi kan begynde at
arbejde i den rigtige retning.
Der er så mange situationer som denne, hvor dyr ændrer adfærd, og bliver misforstået og stemplet som utilregnelige eller tossede og til sidst opgivet. Derfor er det godt vi har mennesker som Anne Mette der kan hjælpe og guide. Tak for dig og tak for hjælpen endnu engang.
Jeg har igennem det seneste år anvendt Anne Mette når jeg havde behov for at tale med mine heste og hunde. Og det har jeg haft uendelig meget glæde af.
Specielt da jeg pludseligt mistede min dejlige store hanhund Scooby som desværre kun blev 6 år, men det var så stor en hjælp for både ham og mig at få sagt de sidste kærlige ord til hinanden via Anne Mette.
Sorgen var stor og hans efterladte bedste veninde, min dejlige Peanut på 8 år, varjeg meget bekymret for, så jeg bad Anne Mette om at ‘tale’ med hende. Det var en stor læring for mig og en kanon hjælp til at hjælpe os begge igennem sorgen! Peanut var afklaret og bad mig om at ikke tænke på ham med sorg, men tænke på alle de glade oplevelser vi havde haft med ham ❤️ og hun fortalte, hvad hun havde brug for, for at komme ovenpå igen, endda meget konkret.
Bl.a. spurgte hun til en rødlig bold hun savnede og ikke kunne finde. Jeg vidste præcis hvad det handlede om. Da vi fik hende, fik hun et rundt lille pivedyr som hun brugte som hendes trøster, hvis hun var ked og usikker eller skulle være alene og når hun skulle sove.
Den var blevet væk for mange år siden – da vi fik Scooby behøvede hun den ikke længere, men nu havde hun brug for den igen. Så på vej hjem fra arbejde købte jeg dagen efter en ny. Hun blev rigtig glad og legede og fjollede med mig som hun plejede at gøre med hendes Scooby. Når hun ikke ville lege mere blev den nye trøster gemt i kurven.
Så vi har begge fået en stor hjælp til at bearbejde sorgen.