Dyreclairvoyance hos dig og dit dyr
Jeg besøger dig og dit dyr
Hvis du ønsker, at jeg skal besøge dig og dit dyr, kommer jeg hjem til jer. Jeg vil gerne være alene med dyret de første 15 minutter, og derefter kan du deltage og stille de spørgsmål, du har til dyret, og jeg giver dig dit dyrs svar. Jeg har brug for navnet på dit dyr samme morgen, vi skal ses.
Vi aftaler et tidspunkt, hvor jeg besøger dig og dit dyr. Jeg fortæller, hvad dyret siger. De første 15 minutter af sessionen lader jeg dyret tale frit. Derefter får du mulighed for at stille spørgsmål. Der må gerne være tilskuere tilstede, men de skal være stille og være på afstand.
Du er velkommen til at optage samtalen, jeg har med dit dyr. Jeg kører for nuværende kun i en radius af 45 km fra Hvalsø.
MIN BEGRÆNSNING: Jeg tuner ikke ind på dyr, hvor ejer ikke selv retter henvendelse til mig. Jeg tager ikke spørgsmål om aflivning videre til dit dyr.
Jeg taler ikke med dit dyr, hvis du ved det er sygt, medmindre du har været til dyrlæge. Jeg er ikke dyrlæge og kan ikke tage ansvar for dit dyrs helbred. Men jeg bringer med glæde besked fra den åndelige verden om dit dyrs helbred og behandlingsmulighed/metode efter et dyrlægebesøg.
Jeg har været så privilegeret at have besøg af Anne Mette, hele to gange. Først derhjemme til min kat Buller, sidenhen på gården til Frederik min hest ❤️ Det var virkelig for vildt ��❤️
Jeg var egentlig bare nysgerrig på mine dyr og deres velbefindende. Buller havde haft en ændret adfærd, som jeg egentlig ikke kunne forstå, men det er simpelthen fordi han er kongen af vejen, så han skal holde styr på det hele udenfor og føler derfor en form for stress når han er indenfor, for så ved han jo ikke hvor og hvad hans venner og fjender laver. Det passede ham bestemt heller ikke at han blev tvunget til at være indenfor mens Anne Mette var her.
Årh det var så rørende da Anne Mette talte med Frederik, det gik lige i hjertet. Han fortalte Anne Mette, hvor længe han har været hos mig, at han er nysgerrig og elsker at følge med i alt, og kan bare stå med hovedet ud af vinduet og se sig rundt omkring. Han fortalte desuden at han elsker at løbe stærkt (travhest AM vidste det ikke) men at tingene har ændret sig og det er ikke længere det samme.
Tårerne begyndte bare at trille ned af kinderne på mig, det var hårdt at høre, for jeg ved hvor meget han elsker det og vi blev ét ude på marken. Jeg spurgte AM om Frederik havde fortalt hende, hvorfor tingene havde ændret sig, hun sagde nej, hun havde heller ikke spurgt.
Prøv at spørge sagde jeg, og lige med det samme kom det bare… I har været ude for en voldsom ulykke…., sagde AM. Ja det har vi desværre. Vi styrtede med mellem 40 til 50 km/t og derfor syntes jeg ikke det er fedt at ride stærkt mere, men det syntes Frederik stadigvæk.
Frederik fortalte så mange ting, som Anne Mette simpelthen ikke kunne vide noget om, da det er ting som kun Frederik og jeg ved, som jeg gerne vil holde for mig selv. Jeg fik også muligheden for at stille spørgsmål, og en af tingene jeg spurgte om var, hvorfor
han hopper når vi er på tur.
Det er musene’, sagde AM. ’Hvad for noget’, sagde jeg. Ja det er musene og andre kryb der farer rundt og gør mig forskrækket, svarede Frederik. Jeg begyndte at grine, det gir’ mening for mig, fordi jeg har en hest, der nogen gange bliver 2 år oppe i hoved når vi er på tur, og han bliver altså 20 år næste gang.
Jeg vil på det varmeste anbefale Anne Mette til alle der har dyr, og jeg synes at I skal give jer selv, den oplevelse at snakke med jeres dyr på denne måde. Jeg tror rigtig mange ville få et andet forhold til deres kæledyr, hvis de vidste
hvordan deres dyr har det.
Anne Mette af ❤️ 1000 1000 tak for det du gør.