Om dyreclairvoyant Anne Mette

Certificeret dyreclairvoyant

Jeg hedder Anne Mette Oxe, og jeg bor i Hvalsø. Jeg er uddannet socialpædagog. Min hovedbeskæftigelse er arbejde i folkeskolen med børn der har brug for særlig opmærksomhed og støtte i deres skoleliv.

Jeg blev certificeret menneske -og dyreclairvoyant september 2018 af Kit Benlolo og Tove Kofoed.

I min fritid arbejder jeg med clairvoyance og telepati, som jeg bruger som instrument i min tale med dyr.

Jeg brænder for at gøre en forskel for dyrene med mine clairvoyante evner. Nu jeg ved, at det er muligt, kan jeg slet ikke lade være. Jeg har åbenbart en særlig evne til at spotte forsvundne dyr uden selv at være på stedet.

Det er ikke en evne jeg troede, jeg ville udvikle, fordi det nogle gange er nogle ubehagelige syn, jeg kan få her, men jeg har haft mange gode resultater og for hvert dyr der bliver fundet, er jeg ovenud lykkelig.

Derfor bliver jeg ved med at tilbyde min hjælp på disse opgaver. Det der er fantastisk ved at tale med dyr er at opleve dyrenes forskellige ’personlighed’ og høre deres mening om deres tilværelse og ikke mindst, at I ejere kan nikke genkendende til det og at jeg kan få lov at hjælpe jer med et bedre forhold til jeres dyr.

Jeg er dybt taknemmelig for at få lov at blive inviteret ind i jeres familier.